Fedme og diabetes – er det blot et spørgsmål om livsstil?

Hvad er grunden til, at vi bliver overvægtige og er der virkelig en sammenhæng mellem fedme og diabetes? Vores omverden er fuld af gode forklaringer på problemet og tilhørende løsningsmuligheder. Ofte peger de dog i forskellige retninger: Handler fedme for eksempel om, hvad vi putter i munden, eller handler det om vores arvemasse?

I videnskabsteatret fortæller forskere, skuespillere, musikere og dansere om problemstillingerne omkring fedme og type 2 diabetes.

Forskningsresultaterne bliver gennem figurerne ”Britt” og ”Lasse” sat ind i en almen menneskelig fortælling. Det hele bindes sammen af levende musik, dans og en god portion humor.

Forestillingen er støttet af Forebyggelsesfonden. 

Medvirkende

Forskere fra Københavns Universitet: Jens Høiriis NielsenLars Bo NielsenBente Merete Stallknecht  og Maria Murholm.

Skuespillere: Christine La Cour og Dan Schlosser.

Musikere: George Vassilev og Irina Kalina Goudeva.

Danser: Tora Balslev.

Scenografi: Eva Steen Christensen.

Manuskript: Dorthe Bille og Dan Schlosser

Instruktion: Dorthe Bille.


Praktisk


Krav til stedet hvor forestillingen skal opføres: Det skal være muligt for teatret at disponere over spillelokalet, tre timer før forestillingen skal begynde, og en time efter at forestillingen er slut. Sceneareal aftales med teatret; der skal dog som minimum være 10 m. i bredden, 7 m. i dybden og 2,5 m. i højden samt mulighed for mørklægning og adgang til elektricitet.
Deltagerantal: Min. 10 og max 250. (ved mere end 250 personer skal teatret kontaktes).

Forestilingen er godkendt til Abonnementsordningen/formidlingsordningen

Henvendelse vedr. salg til Videnskabsteatret på tlf.: 2878 1121

"Videnskabsteatret

E-mail