Når lav tolerance gør sit indtog på arbejdspladsen, smitter det af på omgangstonen mellem kolleger, leder og medarbejdere. Konflikter og konflikthåndtering er en del af de fleste arbejdspladsers hverdag, men når de sociale relationer kommer under pres kan den sociale rumlighed og den gode omgangstone skride.
Hvornår bliver det til mobning?
Hvad er mobning og hvordan håndterer og forebygger vi det?
Forestillingen afsøger det sociale samspil og viser den lille og den store samt den stille og den eksplosive mobning. Vi viser filmen “Ikke fordi det rager mig på” varighed 15 minutter, og vi får den nyeste viden fra forskningen om mobning: forekomst, konsekvenser, årsager og intervention. Arrangementet bidrager med nye input til forståelser af mobning og ikke mindst handling. Hvordan kan mobning identificeres, alvoren aflæses og hvordan håndterer I konkrete mobningssituationer? Dialogen mellem forskeren og publikum retter sig mod udveksling af ideer til, hvordan man fremmer arbejdsglæde og forebygger mobning.
Videnskabsarrangementet er udviklet for BAR Service- Tjenesteydelser, og til filmen “Ikke fordi det rager mig” (se mere om filmen herunder) medfølger et materiale med slides og oplæg til anvendelse ved personalemøder på arbejdspladsen.
Varighed: 2 timer
Medvirkende:
Arbejdsmiljøforsker: Liv Starheim,
Skuespiller: Birgitte Simonsen,
Musiker: Andreas Bennetzen,
Instruktion: Dorthe Bille
Ide og Manuskript: Dorthe Bille i samspil med de medvirkende
Ønsker du at tilbyde dette arrangement på din arbejdsplads kan du kontakte Dorthe på telefon 28781121 for pris og turneperiode.
Filmen “ikke fordi det rager mig” er produceret for Branchearbejdsmiljørådet Service og Tjenesteydelser 2015.
Sæt fokus på vidnerne frem for på mobberen eller mobbeofferet, og forebyg mobning effektivt på arbejdspladsen.
Det kan der være mange årsager til mobning på arbejdspladsen: Usikkerhed om fremtiden, et stort arbejdspres, en autoritær eller fraværende ledelse, uløste konflikter, eller – sådan som det ofte er tilfældet – en blanding af flere forskellige forhold.
Når der opstår mobning på arbejde, samler fokus sig typisk om hovedpersonerne: Mobberen og mobbeofferet. Vidnernes rolle bliver til gengæld nemt overset, selvom vidnerne i virkeligheden spiller en afgørende rolle.
Mobning er en gruppedynamisk form for “social eksklusion”, der ikke finder sted, uden at det i en eller grad sker med gruppens accept. At forstå vidnernes betydning og muligheder for at gribe ind, er derfor vigtigt, når man vil mobning til livs på en arbejdsplads.
Der er mange måder at være vidne på. Nogle er aktive, nogle er passive, nogle er irriterede på mobbeofferet, og nogle har medfølelse med mobbeofferet. Det mest almindelige er dog nok et forvirrende mix af det hele.
I filmen “Ikke fordi det rager mig” møder vi vidnet Hans, der godt kan blive irriteret på sin mobbede kollega Kirsten, men også har medfølelse med hende, og ikke ved, om han skal forholde sig passivt til det hele eller træde i karakter og prøve at forsvare hende eller mægle.
Filmen varer 15 minutter og er tænkt som diskussionsoplæg til et møde om trivsel eller mobning på arbejdspladsen. Vi har i den forbindelse udarbejdet en præsentation med link til film og 6 slides om mobning, der kan bruges som oplæg til at tale om bl.a.:
“Mobning på arbejde”,
“Eksempler på mobning”,
“6 typiske vidneroller”,
“Om sympati og foragt”,
“Om frygt for at blive holdt udenfor”, “
“Om at gribe ind som vidne” og
“Om forebyggelse af mobning”.
Filmen kan dog også ses individuelt og bruges som inspiration både for leder og medarbejder.
“Ikke fordi det rager mig” – film om at være vidne til mobning
Medvirkende:
Hans: Bo Carlson; Camilla: Anya Sass; Mads: Mikkel Hansen; Kirsten: Marie Sandø; Birthe: Dorthe Bile.
Manuskript: Dorthe Bille og Christopher Lund Christiansen
Instruktion: Dorthe Bille
Varighed: 15 minutter.
Hermed program til forebyggelse af mobning på arbejdspladsen.“IKKE FORDI DET RAGER MIGFilm og diskussionsoplæg om mobning på arbejdspladsen