Fedme og diabetes – er det blot et spørgsmål om livsstil?

Hvad er grunden til, at vi bliver overvægtige og får diabetes? Ofte peger omverdenens forklaringer i forskellige retninger: Handler fedme om, hvad vi putter i munden, det vil sige vores miljø, eller handler det om vores arvemasse? Og må man blande sig i, hvordan andre vælger at leve deres liv? Spørgsmålene er mange, og forskere verden over søger efter svar på disse spørgsmål. Ved dette arrangement får publikum indblik i, hvad det er for perspektiver og tanker, der sætter retningen for forskningen i fedme og diabetes.

Forskningsresultaterne bliver gennem figurerne ”Britt” og ”Lasse” sat ind i en almen menneskelig fortælling. Det hele bindes sammen af levende musik, dans og en god portion humor.

Medvirkende

Medvirkende: 2 forskere fra Københavns Universitet, 2 skuespillere, 1 danser, 2 musikere og 1 tekniker.

Scenografi: Billedkunstner Eva Steen Christensen

Manuskript: Dorthe Bille og Dan Schlosser

Instruktion: Dorthe Bille

Varighed: 60 min

Scenekrav: 10 x 7 meter, 4 meter loftshøjde, 400 volt udtag, mørklægning.

Tak til:

Forestillingen er produceret med støtte fra Forebyggelsesfonden.